lørdag den 21. juli 2012

En dag på stranden





Vi var lige en smut forbi stranden for at tage billeder. Har længe villet tage en fotosession af Alexander på en strand. Temperaturen var behagelig og der var ret overskyet, så det var perfekt til fotografering.

Ved godt at på den seneste tid, handlede mine indlæg mest om Alexander og fotografier og ikke meget om mine utallige ufærdige krea projekter. Har bare ikke så meget overskud til andet end Alexander, som udvikler sig meget for tiden, hvor han er blevet en værre pilfinger og er også begyndt at små kravle, så han er overalt nu :-)

Jeg og manden min har snakket om at finde et nyt sted at bo - som er noget større (gerne med et ekstra værelse til kontor/hobby) samt også med en lille gårdhave, som jeg drømmer om hver eneste dag. Gider bare ikke bo på 2. sal mere, især ikke når man har en knægt på ca. 10 kg. som lillemor her skal bære op og ned. Nej tak!

mandag den 2. juli 2012

Inden badetid

Tog lige et par (eller mange) billeder af min dejlige dreng, hvor han arbejder hårdt på at kravle, inden hans badetid. Ville lige tage billeder ved hjælp af dagslys, som jeg benytter mig meget af.