tirsdag den 18. februar 2014

Alexanders første besøg hos frisøren


I lørdags blev Alexander klippet for første gang hos frisøren. Ja han er 2,3 år gammel :-)

Dog har jeg klippet en smule af hans pandehår i sommers, men ellers lod jeg det være. Han havde længe haft nogle søde babykrøller i nakken, men de forsvandt desværre efterhånden og håret blev for langt og slidt. Så han trængte til klipning hos en frisør.

Han var ikke helt tryg ved frisørstolen, så det hjalp at sidde hos sin far med iPad og rosiner :-)

Resultatet blev godt og synes han ligner en dreng, som nu er blevet et halvt år ældre. Jeg ville egentlig have en lidt længere frisure til Alexander, men hans hår er lidt for fint, så venter til han bliver lidt ældre.

mandag den 10. februar 2014

Januar i billeder

I 2013 valgte jeg at tage billeder af Alexander hver uge og det var bestemt en stor fornøjelse. Jeg havde overvejet at gøre det igen i 2014, men valgte at droppe det, for i stedet at tage lidt forskelligt hvert måned. Her har jeg lavet en lille collage af billeder fra januar måned.
I januar måned fik jeg købt ny baggrund til fotos, som Alexander med stor glæde gerne ville fotograferes med. Og så har der været sne, som bestemt var en stor glæde for Alexander. Han elskede at vi hver dag gik til vuggestue med bobslæden og den tog jeg også med når han skulle hentes :-) I denne kolde måned fandt jeg en god brugt balancecykel til Alexander og den kunne han sagtens finde ud af at bruge. Sædet skal bare lige komme længere nede, da den er lidt for høj til ham. Han er også i en periode, hvor han elsker at lege med sine bamser og de skal med ham overalt. På billedet øverst oppe til højre får han nye Lego Duplo klodser, som jeg fandt MEGET billigt (fra rodekassen) i Netto og det vakte også glæde hos Alexander, også selvom Lego ikke er en af hans yndlingslegetøj.