onsdag den 24. oktober 2012

Prøvebilleder

Så fik jeg endelig min nye softbox (fotolampe) hjem med posten. Havde ønsket mig sådan en længe, så nu kan jeg bare lege med den og tage billeder på forskellige måder.
Alexander blev nu den første jeg tog billeder af med softboxen og blev ret tilfreds med dem - selvom han ikke var i højt humør under fotograferingen og gerne vil være hos sin mor hele tiden. Det hjalp, da mormor sad ved siden af ham med noget musik. :-)




søndag den 21. oktober 2012

Bog fra USA


 
Så fik jeg den endelig hjem med posten fra USA.
En fantastisk dygtig fotograf Jodie Otte fra Maryland har skrevet en bog om hvordan man fotograferer børn (primært nyfødte) samt gravide kvinder. Hun skriver hvordan man skal bruge lyset på mange forskellige måder osv.
Jeg har studeret hendes billeder længe og er blevet inspireret af hendes arbejde og håber på, jeg en dag bliver lige (eller næsten) så dygtig som hende.

Jeg har fået så mange nye ideer til fotografering, så mangler modeller til at stille op. Billederne kommer ind på min blog og modellerne får selvfølgelig billederne gratis som tak.

Er I nysgerrige, kan I snuse på Jodie Ottes blog her: http://jodieotte.com/

søndag den 14. oktober 2012

Elsker bare udsalg...

.. især inden for mærkevare børnetøj :-)

Smartkids.dk har lige haft udsalg, hvor man kunne spare helt op til 80 % og der var jeg heldigvis hurtig nok til at shoppe tøj til Alexander, som han kunne bruge til vinter og nogle til sommer (ja ved godt der er længe til sommer). Købte mest Danefæ, Småfolk og Ej sikke lej, som er blandt mine favoritter.

Har sjovt nok aldrig gået op i mærketøj, men efter jeg er blevet mor, faldt jeg simpelthen for især retro tøj, som desværre kun sælges til høje priser. Jeg har aldrig købt tøj til fuld pris (jo måske en enkelt gang), for synes de er latterlige dyre og bruges kun i kort stund. Så køber dem kun, når der er udsalg, fx. købte jeg en flyverdragt til januars udsalg, som skal bruges denne vinter og størrelsen passer helt perfekt.