Viser opslag med etiketten Børnetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børnetøj. Vis alle opslag

torsdag den 12. februar 2015

Ventetiden og tøjkøb


Nu varer det jo ikke længe til babyens ankomst og vi venter spændt. Jeg var til jordemoder for knap 2 uger siden og der skønnede hun den lille til at være ca. 3200 g. så hun mener vi venter os endnu et stort barn, ligesom Alexander var, da han blev født. Hun ville gerne se mig igen om en uge og igen vurdere barnets størrelse, for vi vil helst ikke have et alt for stort barn, især pga. min højde :-) Jeg frygter jo at det skulle blive til en kamp at få det barn ud. 
Så nu er jeg på barsel og venter bare på den første ve. Plukveer får jeg skam mange af, næsten hver dag, og sover gerne flere gange om dagen, for er fysisk udmattet hele tiden. Vi (eller jeg ;-)) har vasket babytøj, pakket taske til når vi skal på sygehuset, barnevognen er rengjort ved hjælp fra min mor og vuggen venter vi med når jeg har født. Jeg både glæder mig til at få en baby i huset og samtidig også nervøs, for det er jo længe siden sidst Alexander var en baby og jeg føler næsten også jeg har glemt at han har været så lille. 

Under ventetiden, brugte jeg også lidt tid på at shoppe børnetøj på nettet, især da der har været udsalg mange steder. Jeg manglede lidt nyt tøj til den lille og Alexander manglede også noget tøj i den næste størrelse. Det meste af tøjet gav jeg halv pris for, så det er jo godt nok :-)

4 langærmede bodyer til baby – t.v.: Smallstuff, Wheat, Holly’s og Mini A Ture.

 4 bluser til Alexander: Koin (øverst til venstre), Molo (øverst til højre), Tumble ’N Dry (nederst til venstre) og Wheat (nederst til højre).

Begge tøj fra Lindex, giraffen fra Sophie la girafe og ranglen fra Heimess Nature.


søndag den 9. november 2014

45/52

 Alexander var lige ude og teste sin nye vinterjakke og den er allerede godkendt! :-)
Jakken er fra Danefæ og jeg købte den på udsalg sidste år.


onsdag den 5. november 2014

Lækkert tøj

Jeg har i de sidste par uger købt noget tøj til både mig, Alexander og den lille, som jeg venter mig. Min mave er efterhånden blevet ret stor, så det er ret begrænset hvad jeg kan passe af mit tøj, især mine bukser strammer en del. Mit gamle graviditetstøj, især bukserne er stadig lidt for store, så købte et par nye, som jeg kan bruge for tiden. Ja jeg ved ikke hvor længe jeg kan blive ved med at passe dem :-) Jeg bruger så lidt penge på mig selv, så det er okay at investere i noget lækkert og nyt graviditetstøj.
Udover tøj til mig selv, faldt jeg for noget strik til både Alexander og den lille (jeg kalder den dog nogle gange Baby, Den Lille eller også Lillebrøster). Har dog ingen fast kælenavn til den. Alexander siger Baby, så det er fint :-) Fandt dog en lækker strik til den lille, som kan bruges til begge køn. Den matcher meget den grå strik jeg har købt til Alexander. Overvejer faktisk at Alexander skal have den grå strik til hans 3 års fødselsdag :-)


onsdag den 17. september 2014

Efterårslækkerier til Alexander

Nu hvor det begynder at blive koldere, har jeg indkøbt en masse nyt tøj til Alexander – han er kommet op i str. 98. Som det ses på billedet er det primært tøj fra PompDeLux jeg har købt og en enkelt fra Name It. Jeg elsker cardigans til drenge, især navy farvet passer så godt til min lyshårede dreng. Som det også ses på billedet er navy farvet den mest dominerende farve.
Alexander har haft et grønt par bukser og et par bluser i grønt, men jeg har aldrig synes at den farve klæder ham godt. Så jeg bliver bare ved med at købe mest blåt til ham. Hatten har jeg købt hos Zara. Jeg er også begyndt at tænke på hvad Alexander skal have på til sin 3 års fødselsdag (som allerede er om 2 måneder). Tror det enten bliver den stribede skjorte, eller også cardiganen fra PompDeLux (den som ligger nederste).

søndag den 9. marts 2014

En overgangs/sommerjakke til Alexander

Nu er foråret kommet og det er bare skønt!
Det betyder bl.a. at der skal indkøbes en ny jakke (en overgangs/sommerjakke) til Alexander samt nye sko.
Jeg er i gang med at finde en ny jakke til ham og har kigget flere steder på nettet.
Jeg havde lidt svært ved at finde ud af hvilken en han skal have. Blå skal den helt sikkert være og gerne ikke alt for mørk fx. navy. Jeg elsker navy farven, men vil finde noget lidt lysere, da Alexander har navy farvet vinterjakke, så vil prøve noget andet.
Her er de fem jakker jeg har fundet mig frem til: en fra Mini Rodini (har aldrig købt noget af mærket før, så kender det ikke størrelsesmæssigt), to Hummeljakker (flotte jakker, men søger noget lidt mere tidsløst), Ticket Outdor (elsker stjernerne, men vil have noget lidt mere dæmpet) og så Mini a Ture (den er bestemt sød og kan fås i forskellige farver).
Jeg tror det bliver Mini a Ture jeg køber. Alexander har aldrig haft noget af mærket før, så er spændt på hvordan den er :-)
Alle disse modeller kan bl.a. købes hos Houseofkids.dk

mandag den 3. marts 2014

Igen noget nyt tøj til Alexander

Jeg har for nylig indkøbt noget nyt tøj til Alexander fra Zara. Jeg har aldrig købt tøj derfra før. Jeg synes de har noget rigtigt smart tøj til fine priser. Jeg har købt de fem ting, som er på billederne. Er spændt på om de er af god kvalitet og kan holde til flere vaske :-) Nu er jeg i gang med at søge efter en overgangsjakke/sommerjakke til Alexander. Mere om det i et andet indlæg.

onsdag den 15. januar 2014

I love sale!



Januar har nu aldrig været min ynglingsmåned, så det er skønt at der er noget der hedder januarsudsalg og det gør jo måneden lidt bedre :-)

Børnetøj er dyrt, især når man har en dreng, der vokser som ukrudt. Jeg elsker lækker børnetøj, som både er af lækkert kvalitet samt at det gerne må være økologisk. De koster måske lidt mere, men når de er på udsalg, synes jeg prisen er fair :-)

På det første billede er det trøjer samt skjorter fra PompDeLux, som jeg har købt til halv pris.
Billede #2 er noget lidt forskelligt, som jeg har købt flere forskellige steder. Det er helt ubevidst at det meste af tøjet er blåt :-)
Billede #3 er Angulus vinterstøvler, som jeg har satset på at Alexander gerne skulle passe næste vinter. Denne støvle har jeg også sparet 50 % på. Love it!

torsdag den 31. oktober 2013

Børnetøj fra Lindex

Jeg opdagede dette svenske mærke for ca 1 år siden, da jeg købte en natdragt til min dreng via Facebook. Siden da har jeg været forbi Lindex hjemmeside mange gange og bestilt noget lækkert børnetøj, især nattøj.
Jeg synes de har rigtigt meget fint tøj til både voksne og børn, men bestiller helst ikke tøj til mig selv på nettet, da det er svært at finde den rigtige størrelse. Men børnetøj har jeg bestilt en del af. De har et stort udvalg og de har tøj helt fra en enkelte stil til spraglet. Og så gør det jo heller ikke noget at priserne er gode :-)

Vi var på en lille weekendtur til Malmö i efterårsferien og jeg skulle selvfølgelig forbi i en af deres mange Lindex butikker. Nøj hvor ville det være fedt hvis Danmark også engang får Lindex butikker. Nå men i Malmö købte jeg en sæt cowboybukser, skjorte samt en basis bluse (kan ses på billedet) for omkring 450 kr. Ikke helt så galt.
Natsættet, T-shirt og butterfly har jeg lige bestilt på nettet, så glæder mig til at få dem hjem ;-)

torsdag den 10. oktober 2013

Vintertøj til Alexander

Så fik jeg klaret vintertøjet til Alexander, når det begynder at blive rigtig koldt.
Flyverdragten og jakken er fra Name It. Alexander har haft en jakke fra Name It sidste år og den har jeg været rigtig glad for. Jeg kan rigtig godt lide stilen i år, både modellen og farven. Tror også helt bestemt at den vil holde ham varm, som den fra sidste år.
Både elefanthuen og lufferne er fra Reima. Dem købte jeg til januarudsalget i år, så dem fik jeg sparet mange penge på. Har også hørt de skulle være rigtig gode.
Til sidst og ikke mindst: Angulus støvlen. Sidste år havde han også Angulus støvle i sort og dem har jeg været rigtig glad for. Alexander har nogle ret bredde fødder, så Angulus passer ham helt perfekt. Har prøvet nogle af de andre mærker fx. Bundgaard, men de er simpelthen for smalle til min dreng.

mandag den 2. september 2013

Dagens tumling

                                                                                                   Bluse fra Kulör / bukser fra H&M

torsdag den 29. august 2013

PompDeLux børnetøj

Jeg har lige bestilt en masse lækkerier til min dreng – nemlig en masse børnetøj :-)
Jeg har bestilt det tøj, som I ser på billedet ovenfor. Mærket er PompDeLux og det er første gang jeg køber noget derfra, så er faktisk meget spændt på om de er som forventet. Jeg synes priserne er gode og tror helt bestemt på at de er i god kvalitet.
Jeg har i nogle måneder luret på deres sortiment, men først nu bestiller jeg noget, da jeg synes drengekollektionen er fed denne gang.
Jeg køber ikke retro-tøj til Alexander mere, for er ved at være mæt af alle de mønstre på tøjet. Alexander er snart 2 (ikke til at tro) og synes det klæder ham rigtigt godt i skjorter, basis bluser og cowboybukser. Især navy farve er favoritten.
Hvis nogle af jer ikke kender til mærket – kan hjemmesiden ses her.

mandag den 5. august 2013

Shopping til Alexander

I løbet af sommeren fik jeg shoppet en masse til Alexander, mest pga. der har været udsalg mange steder.

1. Langærmet T-Shirt fra Name It (ikke på udsalg)
2. Danefæ undertø
3. Kulör langærmet T-Shirt
4. Holly's body
5. Sebra Madkasse (pga. besparelser, skal man selv sørge for mellemmåltider i vuggestuen)
6. Jeans fra H&M (ikke på udsalg)
7. Sebra sengesæt junior (Alexander æælsker biler, så selvfølgelig skal han have dette sæt)
8. Holly's T-Shirt
9. Angulus sandaler til næste sommer (håber meget på at den vil passe til den tid).

fredag den 7. december 2012

Ugens indkøb

1. Ej Sikke Lej basis body. Havde længe ledet efter en basis bluse/langærmet body i brun til Alexander. Fandt den endelig og endda på tilbud :-)
2. Danefæ natdragt til Alexander - også på tilbud, for ellers gad jeg ikke købe den.
3. Bamse og Kylling melamin tallerken - også til Alexander. Er bare helt vild med designet. Man kan godt købe skål med Kylling på, men den Netto jeg plejer at handle, havde den ikke. Så heldigvis har min søde mor købt skålen for mig, så den får jeg næste weekend :-)

fredag den 30. november 2012

En fed vinterjakke

Så har jeg fået klaret Alexanders vinterjakke til næste vinter, som jeg fik et godt tilbud på. Krydser bare fingre at den passer til den tid :-)

søndag den 14. oktober 2012

Elsker bare udsalg...

.. især inden for mærkevare børnetøj :-)

Smartkids.dk har lige haft udsalg, hvor man kunne spare helt op til 80 % og der var jeg heldigvis hurtig nok til at shoppe tøj til Alexander, som han kunne bruge til vinter og nogle til sommer (ja ved godt der er længe til sommer). Købte mest Danefæ, Småfolk og Ej sikke lej, som er blandt mine favoritter.

Har sjovt nok aldrig gået op i mærketøj, men efter jeg er blevet mor, faldt jeg simpelthen for især retro tøj, som desværre kun sælges til høje priser. Jeg har aldrig købt tøj til fuld pris (jo måske en enkelt gang), for synes de er latterlige dyre og bruges kun i kort stund. Så køber dem kun, når der er udsalg, fx. købte jeg en flyverdragt til januars udsalg, som skal bruges denne vinter og størrelsen passer helt perfekt.