lørdag den 15. marts 2014

Februar i billeder

Februar måned var en stille og rolig måned for os. Jeg var startet i praktik, så det tog meget af min tid.
Alexander var til frisør for første gang og fik sig en smart frisure. Hans hår er allerede vokset hurtigt siden da.
Februar blev også den måned, hvor Alexander fik sig en omkring feber, hvor han ikke lige fik så meget andet lyst end at se tegnefilm.
Der blev holdt fastelavn i Alexanders vuggestue sidst på måneden og der valgte jeg at Alexander skulle klæde sig ud som en kat. Synes det er vildt nuttet, når små børn er klædt ud som dyr. Superhelte gider jeg ikke, for det skal nok komme, når Alexander bliver ældre. Halvdelen af drengene var klædt ud som Spider-Man så det er lige rigeligt for mig :-)
Jeg troede bestemt på at Alexander ikke ville slå af tønden, men hans pædagoger sagde han syntes det var sjovt, så det var dejligt at høre. Alexander er jo en lidt forsigtigt dreng, så derfor regnede jeg med han kun ville observere de andre børn. Børnene fik en mini Haribo pose hver, så den åd Alexander også. Første gang han fik vingummier. Slik er jo ikke noget vi giver ham herhjemme.

søndag den 9. marts 2014

En overgangs/sommerjakke til Alexander

Nu er foråret kommet og det er bare skønt!
Det betyder bl.a. at der skal indkøbes en ny jakke (en overgangs/sommerjakke) til Alexander samt nye sko.
Jeg er i gang med at finde en ny jakke til ham og har kigget flere steder på nettet.
Jeg havde lidt svært ved at finde ud af hvilken en han skal have. Blå skal den helt sikkert være og gerne ikke alt for mørk fx. navy. Jeg elsker navy farven, men vil finde noget lidt lysere, da Alexander har navy farvet vinterjakke, så vil prøve noget andet.
Her er de fem jakker jeg har fundet mig frem til: en fra Mini Rodini (har aldrig købt noget af mærket før, så kender det ikke størrelsesmæssigt), to Hummeljakker (flotte jakker, men søger noget lidt mere tidsløst), Ticket Outdor (elsker stjernerne, men vil have noget lidt mere dæmpet) og så Mini a Ture (den er bestemt sød og kan fås i forskellige farver).
Jeg tror det bliver Mini a Ture jeg køber. Alexander har aldrig haft noget af mærket før, så er spændt på hvordan den er :-)
Alle disse modeller kan bl.a. købes hos Houseofkids.dk

mandag den 3. marts 2014

Igen noget nyt tøj til Alexander

Jeg har for nylig indkøbt noget nyt tøj til Alexander fra Zara. Jeg har aldrig købt tøj derfra før. Jeg synes de har noget rigtigt smart tøj til fine priser. Jeg har købt de fem ting, som er på billederne. Er spændt på om de er af god kvalitet og kan holde til flere vaske :-) Nu er jeg i gang med at søge efter en overgangsjakke/sommerjakke til Alexander. Mere om det i et andet indlæg.