mandag den 29. april 2019

17/52



Sidste uge havde vi nogle dage med regnvejr, så børnene fik testet deres nye regntøj. Elsker de farver på regntøjet og så med et par fede paraplyer med på billederne :-)

fredag den 26. april 2019

16/52



I påskeferien tog vi på et par ture ud af byen. Om torsdagen tog vi ned til grænsen og handlede lidt ind. Da vi var færdige, kørte vi forbi Gråsten og gik en tur ved Gråsten Slottet (begge billeder er derfra) . Området er rigtig flot og så var vejret rigtig lækkert. Efter det kørte vi videre til Dybbøl Mølle og se den store mølle. Til sidst kørte vi videre til Sønderborg og spiste aftensmad.
Om lørdagen tog vi på tur til Aarhus, hvor vi startede med at besøge Aarhus midtby og gik hen til Salling Rooftop og var helt oppe på toppen af Salling og kunne se meget af Aarhus byen. Derefter kørte vi videre til Mindeparken, hvor der er en stor park med legeplads. Et godt sted at tage "pause" og nyde vejret. Før vi kørte hjem, tog vi en smut forbi Moesgaard Museum og gik en tur i området. Børnene syntes det var sjovt at gå helt oppe på taget og derefter løbe ned af bakken.
Da vi skulle til at køre hjemad, tabte Alexander sin første fortand, som har været løs længe. Det var han stolt af. :-)

onsdag den 17. april 2019

15/52



I søndags var vi til Økodag på en gård mellem Kolding og Vejle. Det var en lille gård, hvor der var forskellige aktiviteter for børn. Kl. 12 blev der lukket ud for alle køerne, så vi fik set køerne danse :-) 

søndag den 7. april 2019

14/52




Vejret har været rigtig skønt her i weekenden, så vi nød at være ude og endda i termotøj og ikke iført vinterjakker. Billederne her er taget på aftenstur ved Fredericia Vold, hvor solen ikke er så skarpt.

torsdag den 4. april 2019

13/52



I søndags var vi blevet inviteret af ungernes bedstemor på tur til Trapholt i Kolding. De har nu en periode med Kay Bojesen udstilling og der var også en masse træklodser, som børn gerne må lege med, så det hyggede ungerne sig med. Vi spiste også brunch der, hvor der var mange ting at vælge i mellem.