torsdag den 24. januar 2019

3/52



I søndags kiggede vi på et rigtig dejlig hus, som kunne være i vores interesse. Vi er stadig i tænkeboks ang. det, da det er første store køb vi skal investere i (dog udover vores bil). Inden vi tog hjem smuttede vi lige forbi Østerstrand ved 16-tiden, for der var solnedgangen helt fantastisk og så var det meget vindstille. Ungerne hyggede sig med at kaste sten ud til vandet.

mandag den 14. januar 2019

2/52



Lige et par billeder af ungerne, inden jeg smuttede på lørdagsvagt på arbejdet :-)

søndag den 6. januar 2019

1/52



D. 31. december inden nytårsfesten, tog vi på en eftermiddagstur ned til Volden og fodre ænderne. Der var dog lidt for mange måger til stede, som havde travlt med at tage brødet fra ænderne.

lørdag den 29. december 2018

52/52



Vi holdt jul hos min lillebror, hans forlovede og deres datter. Det var en rigtig hyggelig aften med god mad, som min storebror lavede mest af. Vi spillede også pakkeleg og åbnede en masse julegaver. Olivia faldt i søvn omkring kl. 22.30 og Alexander noget lidt senere. Billederne her blev taget hjemme hos os, inden vi tog hen til min bror :-)

torsdag den 27. december 2018

51/52



4. søndag i advent hyggede vi os med julebag, hvor der laves peberkager. Vi slappede også af ved at vi begyndte med at have juleferie, som virkelig var tiltrængt for os alle sammen.

mandag den 17. december 2018

50/52



Den 3. søndag i advent havde vi ikke så mange planer, da jeg havde weekendvagt på arbejdet. Alexander havde også været lidt sløj, så de har hygget sig mest derhjemme med leg, se film osv. Olivia fik Playmobil mini zoo i adventsgave og Alexander fik en fodboldbog.

søndag den 9. december 2018

49/52



2. søndag i advent skulle børnene finde deres adventsgaver, hvor de skulle følge et ledetråd. Efter middagstid gik vi på jagt efter et juletræ. Vi fandt et til god pris og lige straks vi tog hjem, ville børnene pynte træet med lidt hjælp fra mig. Inden aftensmadstid tog på vi på en lille juletogtur nede i byen og det var rigtig hyggeligt.