torsdag den 29. maj 2014

April i billeder


Nu må jeg vist hellere få skrevet et ny indlæg der omhandler april måned.
Jeg fik ikke skrevet så meget ned hvad vi lavede i april måned, så jeg håber jeg kan huske lidt :-)

I april måned har der både været meget koldt og der kom også et par lune dage, hvor vi fik grillet udenfor i vores lille have. Det var rigtig hyggeligt, at kunne få lov at sidde udenfor og spise aftensmad. Alexander hyggede sig også, og det fornemmede jeg ved at han tit snakkede om at far griller og peger på grillen – selv efter nogle uger.
Vi var også til øko-dag, som jeg skrev om i et tidligere indlæg. Det behøver jeg vist ikke skrive om igen.
Alexander er også i den alder, hvor han skal udfordres på flere områder – både motorik og sprog. Han har bestemt udviklet sig og er blevet mere modig til forskellige ting. Når vi besøger en legeplads, er det altid en rutsjebane, han først løber hen til. Den elsker han bare, selv de høje. At gynge er han stadig ikke så glad for og det øver vi med og presser lidt på hver gang. Jeg ved det nok skal komme.
Alexander er også meget fokuseret på farver og vi har også øvet, hvad de forskellige farver hedder. Han har helt styr på hvilken farve, der hedder hvad. Rød, tror jeg, er hans favoritfarve, for det er den farve han snakker mest om. Han har endda fået en rød sut og den vælger han altid frem for de andre farver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar